1. skoleforløb som Mediegrafiker

Hurra-hurra! Efter et par veloverståede uger på skolen (1. skoleforløb/hovedforløb) har jeg netop fået karaktererne ind ad døren!
Resultatet blev således:

Grafisk kommunikation: 10.
Tryk & Ombrydning: 4.
Web / Online kommunkation: 12.

… Ja! Som man tydeligt ser er jeg helt klart en web-guy!
Det trykte har aldrig rigtig interesseret mig, men jeg er vildt åben over for at lære at mestre “de gyldne regler”, således jeg kan lave noget som ser ordenligt ud!

Det er bl.a. også derfor at jeg har valgt at hoppe på det selvvalgte fag: Avanceret ombrydning (Dvs. opsætning af trykte medier, hvor vi snakker om skrifttyper, størrelser, luft imellem bogstaver osv.)

Disse karakterer er ikke nogle som tæller – og så alligevel!

Det fungerer således at vi har 2 skoleforløb, inden det 3. og sidste kommer (eksamen). Disse karakterer vi får undervejs, skal vi tage som et slags fingerpeg for, hvilken retning vi skal bevæge os i – som i mit tilfælde, hvor jeg skal til at fokusere lidt mere på det trykte!

Lærerne har dog fortalt at disse karakterer vi får undervejs kan hives frem, til den endelige eksamen, hvis der bliver tvivl. (F.eks. hvis de vil se om der er sket en udvikling siden 1. skoleforløb)