Webbureau – Greatly

Greatly – et kreativt webbureau

Igennem 4 års uddannelse har jeg bygget mit eget webbureau op. Det har ikke været helt nemt og det har kostet rigtig meget tid!
I tiden hvor jeg var elev hos Farmhouse Design, har jeg hver dag, når jeg fik fri, arbejdet videre på Greatly. Det betyder at når jeg fik fri fra min elevplads,
byggede jeg videre på mit eget webbureau.

Her lavede jeg markedsføring, klargjorde diverse ting til Greatly’s hjemmeside, prøvede at finde nye kunder m.m.
Og det hele har givet pote den dag i dag, da jeg har en gruppe kunder, som i dag også ligger ordre.

Ikke nok med at de ligger ordrer, så gør de noget, som er næsten endnu bedre – de fortæller om mit webbureau til andre! Dette er GULD værd. Og jeg er meget beæret over det!

Jeg har lavet rigtig mange hjemmesider, avancerede såvel som simple til kunder. Jeg har lavet komplette re-designs af hjemmesider.

Desuden har jeg lavet opgaver for Hungry.dk, CampOne, Polysan, nystartede firmaer og mange andre! (TAK TIL JER!)

Nu ser jeg alle opgaver, som vi får ind, som rigtig spændende og sjove, da hver enkelt kunde er helt unik og har forskellige mål og visioner med deres virksomheder. Det er dermed min mission at forstå hvad de vil, og trylle noget lækkert design, en brugervenlig hjemmeside eller en kampagne til eksempelvis Facebook frem.

Vi ser hver enkelt kunde som unik og det er Greatly’s vision at vi IKKE ønsker at lave færdig-lavet løsninger, som “kan spare kunderne for tid”, da man bruger færdiglavet temaer og meget andet. Greatly er et webbureau, som sætter fokus på kvalitet og gør en dyd ud af, at kunden får noget for pengene. Vi giver bl.a. også gratis support, når en hjemmeside er blevet leveret. Dette sikre, at kunden altid kan føle sig tryg, når man har fået en løsning fra os. Eksempelvis en ny hjemmeside i WordPress.